Ny analyse viser, at der er en sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat i de nationale test og elevernes oplevelse af en høj trivsel i folkeskolen.
74,3 procent af eleverne i 9. og 10. klasse har i år valgt at sætte kryds ved en gymnasial uddannelse, mens 18,4 procent har valgt en erhvervsuddannelse. Dermed er søgningen til de gymnasiale uddannelser steget en smule i forhold til sidste år, mens tallet for erhvervsuddannelserne er på niveau med sidste år.
De frie skoler skal i højere grad forberede deres elever på at indgå i det danske samfund. Det vil regeringen sikre gennem en ny aftale, der i dag er indgået med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at styrke kvaliteten på de frie grundskoler.
Ny analyse viser, at elever, der angiver en høj faglig og social trivsel, har mindre samlet sygefravær og mindre ulovligt fravær end elever, der angiver en lavere trivsel. Især den faglige trivsel har sammenhæng til elevernes fravær.
Selv om en større del af unge uden uddannelse efter gymnasiet med tiden kommer i beskæftigelse, udgør de en udsat gruppe. De står oftere uden for arbejdsstyrken, og de tjener mindre end erhvervsuddannede unge. Det viser en ny undersøgelse fra EVA.
Eleverne trives generelt godt i den danske folkeskole. Men der er forskel på, hvor godt eleverne har det, når man ser nærmere på deres køn, herkomst og sociale baggrund. Fx trives drengene bedre socialt end pigerne. Det viser en analyse af tallene fra den første trivselsmåling i foråret 2015.
Når folkeskoler og ungdomsskoler samarbejder om undervisningen, oplever eleverne en mere virkelighedsnær og motiverende undervisning. Det viser en ny evaluering af et forsøgsprojekt, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har støttet.
Pædagogiske læreplaner har siden 2004 spillet en central rolle for det pædagogiske personale. Men evalueringer har også vist, at der er en del udfordringer. Derfor skal blandt andet praktikere og videnspersoner nu komme med forslag til, hvordan styrkede læreplaner skal se ud.
Det er en udfordring for skolerne at vurdere, hvornår nyankomne tosprogede elever er klar til at skifte til en almindelig klasse. Det er en af konklusionerne i en ny kortlægning af kommunernes indsats for nyankomne tosprogede elever.
Samarbejde med virksomheder og ungdomsuddannelser skal tænkes mere ind i undervisningen i de enkelte fag. Det er en af pointerne bag de syv pejlemærker, som arbejdsgruppen for styrket kvalitet i udskolingen netop har afleveret i sin rapport til ministeren for børn, undervisning og ligestilling.
Den største nationale konference er et sandt overflødighedshorn for alle, der arbejder med uddannelse. I år er der 200 stande og 71 gratis oplæg om de nyeste it-læringsredskaber og derudover et konferenceprogram, der favner alt fra robotteknologi til demonstrationsforsøg.