Et rekordstort antal elever er skilt ud i specialtilbud. En kursændring kræver, at skolen indrettes efter de 15-20 procent af eleverne, som har det sværest, skriver Bjarne Nielsen til to politiske udvalg og to ministre. Han vil skrue på flere knapper.

Hur kan vi skapa undervisning som inkluderar våra nyanlända elever? Hur kan vi skapa stark klassgemenskap utan det svenska språket? Här kommer några tankar och tips som har funkat för mig! skriver Linn Hörnfalk

Tæt på halvdelen af de autistiske børn i årets inklusionsundersøgelse fra autismeforeningen kommer ikke i skole, fordi de mistrives. ”Inklusionen fejler”, konstaterer nyvalgt formand. Også hos PPR er der plads til forbedringer, mener flertallet af forældre.

Höga förväntningar och att ställa krav är vägen till framgång också för elever med intellektuella funktionsnedsättningar. "Vi vill gärna ha fokus på elevernas oförmågor, men det handlar om att se deras kompetens", säger Denice Sverla, rektor på Ekebyhovs anpassade grundskola.

”Vi behöver ökad kunskapen om nationella minoriteter”. Alla rektorer och biträdande rektorer var inbjudna till en temadag om romsk inkludering vilket handlar om att minska utanförskapet. Programmet innehöll fakta, statistik och historik, men det fanns också plats för musik.

I næsten alle klasser i Danmark er elever, der ikke får tilgodeset deres behov, lyder det fra lærerne i en ny inklusionsundersøgelse. 52 procent af lærerne svarer, at der går over en måned, før de kan få råd og vejledning fra PPR.

Idrætslærere skal strække sig langt for at inkludere elever med funktionsnedsættelse i undervisningen. Det understreger Danske Skoleidræt og Videnscenter om handikap efter et debatindlæg i Information.

Det tjener børn bedst at gå i skole i lokalsamfundet. Det er lærere og ledere på Danmarks nordligste skole enige om. De bestræber sig på at inkludere så mange som muligt ud fra et tydeligt mindset, massiv opbakning fra ledelsen og vedvarende udvikling af lærernes kompetencer.

Oavsett var i världen hållbarhetsexperten Parul Sharma träffar ungdomar konstaterar hon: ”Ingen jag mött har gett upp hoppet om att det faktiskt går att påverka utvecklingen. Grundkänslan är att människor vill delta i en god förändring. Vad som behövs är att någon skapar ett engagemang hos dem.”

På Tilst Skole er skolesocialrådgiver Tina Mogensen Givskud med til at sørge for, at flest mulige børn bliver inkluderet i et værdigt fællesskab. Hun sparrer med personalet, holder børnesamtaler, gennemfører angsttræning med elever og brobygger ind i systemet.

En af grundene til, at det stadig går dårligt med inklusionen, er, at der bliver flere og flere børn, som kræver støtte. Og en af de væsentligste årsager er, at skolen selv er med til at skubbe til den udvikling, siger to professorer. De mener, at vi bliver nødt til at se på vores ide…