Eleverne trives generelt godt i den danske folkeskole. Men der er forskel på, hvor godt eleverne har det, når man ser nærmere på deres køn, herkomst og sociale baggrund. Fx trives drengene bedre socialt end pigerne. Det viser en analyse af tallene fra den første trivselsmåling i foråret 2015.