Økonomi afgør støtten til børn med særlige behov
Ny undersøgelse blandt forældre med børn, der har særlige behov, får formanden for Skole og Forældre til at kalde den nuværende inklusion en discountløsning. Undersøgelsen I magasinet Skolebørn viser, at 75 procent af forældrene oplever, at økonomi har indflydelse på, hvilket tilbud deres barn får. 67 procent oplever, at systemets samlede håndtering af deres barn som ’ikke så god’ eller ’meget dårlig’.